lørdag den 5. marts 2011

Skiture til Jeminy Peak

Fredag d. 25 feb og 4. marts (Og igen på fredag, d. 11), ha stået på aften-skitur til Jeminy Peak en times kørsel herfra. RPIs skiklub tilbyder de tre ture for 99 dollars, inklusive skileje, liftkort og transport derud. Så det skulle prøves! Sidste uge var jeg afsted med Line, RIkke og Dina. Line snowboarder, Rikke er herre-sej ski'er (synes jeg!), og Dina havde prøvet det en enkelt gang før. Pigerne havde sagt at de nok skulle lære mig det der ski dér, så ingen grund til undervisning. Godt nok.
Op på toppen af bjerget med liften, med skiene dinglende på fødderne, og så er der jo altså kun én vej ned, og det er på skiene. Det første stykke af pisten, hvor der bare er fladt, gik meget roligt  men pludselig tog fanden ved skiene (Ahem, eller jeg var ikke opmærksom på at det pludselig gik ned af), og så så man ellers lige mig, med armene og medfølgende stave i vejret og højeste volumen, i fuld fart ned af bjerget med INGEN anelse om hvor bremserne sidder!

Endte med at lægge mig ned, det var en okay effektiv bremse (Men ikke anbefalelsesværdig, det er altså hårdt at rejse sig op med ski på). Puha - nå, det kunne være jeg liiige skulle lære det der bremseteknik, før turen går videre. Det betød så at de næste 20 meter ned af bjerget tog en time. Line hoppede af
boardet, og hjalp mig så jeg ikke bare gled nedaf, og Rikke demonstrerede på sine ski, hvordan jeg skulle bremse. Jeg fattede INGENTING! Jeg kunne da godt se hvordan hun gjorde, men det virkede slet ikke for mig. Frustreret, som en i helvede! Men jeg blev jo nødt til at lære det, var midt på bjerget! Langsomt begyndte jeg (med Line til at holde mig) at bevæge mig på tværs af pisten - og bremsede lige pludselig også lidt. Og da jeg så fik besked på at skulle strutte mere med røven - ja så fattede jeg det lige pludselig! Er simpelthen de to piger SÅ taknemmelige, de var tålmodige, og gode læremestre.

Turen gik stille og roligt ned af bjerget, og vi nåede en enkelt tur mere, inden det var på tide at komme hjem.

Igår var det så tid til at blive lidt mere sikker på skiene. Og det gjorde jeg, og pludselig havde jeg faktisk også lidt fart på, og stadig nogenlunde kontrol. Og fik flere gange afværget et fald. Jeg glæder mig SÅ meget til endnu en skitur på fredag, udviklingen går hurtigt i starten, og det er simpelthen MØGsjovt!!

1 kommentar:

  1. Haha måske havde det været bedre at de lige havde vist dig det inden i kom op på bjerget, for man får sån ondt i røven af at nødbremse ;) Men flot klaret :D

    SvarSlet