Vi kørte fra campus omkring kl. 8.00 om morgenen, og alle havde sørget for proviant af den ene eller anden slags, så der var lagt op til rooaaadtrip! Turen gik ganske problemfrit, vi holdt pitstop på Dunkin Donuts og fik kaffe og sukkerdepoterne fyldt op, og tankede benzin længere nede. Lækker service, man skal bare køre op til standeren, så tanker de for én! Det kan jeg godt lide!
Da vi nåede forbi Philadelphia og Delaware, og skulle gennem Maryland, begyndte der at være meget tæt trafik, og UTROLIGT meget kø, vi holdt nærmest stille... I radioen hørte vi noget om "Wildfire", og diskuterede om det var slang for tæt trafik - men da vi senere kom længere frem, kunne vi se at det VAR wildfire - der var røg over motorvejen gennem et skovområde.
Vi kom endelig frem i DC efter 10 timer i bilen, først tjekkede Line og jeg ind på vores hostel, og derefter kørte vi til Rikke og Dinas hostel. Vi var sent ude, så var ikke sådan lige muligt at overnatte samme sted. På vores hostel sov vi i 6-bed dorm, og en af sengene var beboet af en pige der har boet der et halvt år - og hendes ting var bare OVERALT. Lidt som at flytte en på éns værelse, hvor der bare er ekstra køjesenge. Men til gengæld var madrasserne fuldstændig himmelske, det opvejede lidt!
Vi tog på gåtur forbi det Hvide Hus og vinkede til Obama (Jeg er SIKKER på han var derinde!), og efter det fandt vi en sushi-restarant.
Og fandt hurtigt ud af at vi har ret forskelligt sushibehov. Line kunne bestemt godt blive mæt af under 10 stykker, mens Rikke og jeg fik 16 stykker hver, og egentlig havde plads til mer :-D
Vi smuttede på bar, hvor der var karaoke, men vi var alle trætte, så det blev til en enkelt tår at drikke inden sengetid.
Søndag morgen mødtes vi ved Capitol Hill, klar til at være turister! Men - det var så bare sådan, at både Capitol Hill, National Library og Supreme Court, som alt ligger samlet, holder lukket om søndagen. En flink betjent forklarede os at vi skulle komme mandag morgen, og vi alligevel ikke ville få noget ud af at køre tidligt, pga myldretid. Vi tog hans ord for gode varer :)
Da vi havde slugt indtryk udefra, gik vi ned af Constitution Avenue, her er meget af det seværdige faktisk samlet over et par km. Optankning af mad og kaffe på Starbucks, og så smuttede vi først ind i det gamle posthus, hvor vi fra tårnet kunne få fantastisk udsigt over hele den smukke by.
Vi så også FBI-bygningen udefra, og smuttede ind og så de tudsegamle dokumenter fra landets oprindelse. The Constitution, Declaration of Freedom, osv. Og foråret tittede frem!
Derefter smuttede vi på Air and Space Museum, fik set en film om sorte huller (Aaaalt for rar fortæller, man blev helt dysset i søvn), og kigget på gamle fly, bl.a brødrene Wrights fly og Amelia Lockharts fly og røde læderjakke.
Turen gik derefter med metro til Pentagon, vi var helt sikre på der var en masse at komme efter- men nej, bare en stor hvid 5-kantet bygning. Der var dog lavet et Memorial Site for ofrene for 9/11, en bænk er sat op for hvert offer, i rækkefølge efter alder, og med navn på. Det var ret smukt at se i mørket.
Tilbage med metroen var intentionen at se Lincoln Memorial inden aftensmaden, men vi blev enige om, at klokken var så mange, og maverne så tomme, at aftensmad skulle prioriteres.
Det blev til en etiopisk restaurant i Georgetown (nordvestlig del af byen), en hyggelig bydel med restauranter, butikker og små byhuse. Maden skulle spises med fingrene, og var ret stærk, men det smagte godt! De var ret hurtige (næsten for hurtige) til at rydde af, og de 3-4 tjenere kom på skift og stillede de samme spørgsmål. Lidt for meget, men madoplevelsen var god.
Desserten, som kun Rikke og jeg havde plads til, blev Haagen-Dazs is på en isbar, og så var det ellers 4 trætte sengeklar piger.
Mandag morgen var der lyn-sightseeing i Capitol Hill og biblioteket, smukke bygninger, og vi fik slet ikke set dem færdige.
Vi kørte omkring 10.30 fra DC, og kunne godt se at vi nok ikke ville nå tilbage med lejebilen til aftalt tid. Så da vi stoppede for frokost, ringede jeg til biludlejnings-selskabet, og fik mig sweet-talket til, at vi ikke skulle betale en ekstra dag - han synes nærmest at det da var helt rimeligt, nu jeg hentede den GPS selv (Jeg lagde kun liiidt ordene i munden på ham :-P ). To timer før vi ramte Troy var chaufføren (mig) seriøst træt, så der blev lige gjort holdt, og hældt en spandfuld kaffe indenbords, og så kom vi trygt hjem :)
Wow sikke en masse ;) det der billede af det hvide hus er lidt creepy-stalker agtigt ;) men god historie
SvarSlet